“Det uperfekte er et langt bedre ideal end det perfekte”

Vi dyrker det uperfekte som et alternativ til den glatpolerede kultur, hvor alt fra morgenmad til børnepasning skal fremstå så eminent, at det nærmest er umuligt at leve op til. Men hvordan kan man stræbe efter det uperfekte uden at gøre det på en ret perfekt måde?

Uperfekte situationer

Katrine Gisiger kan tydeligt huske, hvornår hun besluttede sig for at stå af perfekthedsræset og hylde det uperfekte liv. For fire år siden var den dengang 25-årige studerende i gang med at bikse blåbærpandekager sammen. De skulle med til undervisning på Ernæring og Sundhed, og derfor skulle de naturligvis tage sig sunde og smukke ud. Eller nærmere være ‘Insta-venlige’, som man siger på nudansk. Men da Gisiger var i gang med stavblenderen, tabte hun pludselig hele herligheden på gulvet.

“Det var i det øjeblik, jeg besluttede mig,” siger Gisiger.

“Jeg kunne have sat mig ned og tudet over, at jeg havde ødelagt den perfekte kage. I stedet tog jeg et billede af den og lagde den på Instagram.”

I dag driver hun Livsstilshuset v/ Katrine Gisiger, hvor kvinder hjælpes til at få et mere afbalanceret liv, der ikke er præget af, hvad andre mener om dem. For ja, det er der desværre brug for i den tid, vi lever i. Derudover står hun bag den populære podcast ‘Perfekt Uperfekt’. Hun har næsten 34.000 følgere på Instagram, hvor hun dagligt gør tykt grin med den perfekthedskonkurrence, som hun mener præger det moderne menneskes hverdag.

Bruger sin stemme

“Vi lever i en tid, hvor vi mere end nogensinde før går op i, hvordan andre opfatter os, og de sociale medier skubber kun på denne udvikling. Derfor er det afgørende, at vi bruger lige netop disse platforme til at vise alternativerne frem. Uanset om det så er, at man spiser kage eller har en helt almindelig delle på maven,” siger Katrine Gisiger. Hun oplever ofte, at folk tager tankerne fra de sociale medier med sig ud i dagligdagens allermest intime møder:

“Jeg har mødt mennesker, der trækker maven ind, når de har sex, for at fremstå så perfekte som muligt. Samtidig vil rigtig mange gerne have, at akten skal foregå i skæret fra stearinlys, så deres hud ser mere brun ud. Og helt ærligt, så er vi altså kommet alt for langt ud!”

“Hvis nogen er for perfekt, ser de ikke godt ud. Det uperfekte er vigtigt.”

– Eric Cantona, fodboldspiller

Væk med glansbilledet

Opgøret med den perfekte overflade er noget, der har været undervejs i de senere år. Især på de sociale medier. Både kendte danske kvinder og Hollywood-skuespillere har ført kampagner uden makeup, ligesom influencers for alvor er kommet med på bølgen her i 2019.

Således er fastfood blevet en mere hyppig del af alverdens Instagram-feeds, hvor det for få år siden kun var unikke måltider, der prægede de fleste stories. Nogle bloggere har endda skabt en hel profil på at beskrive et uperfekt liv med små børn, gylp på skjorteflippen og tvivlsomme aftenmåltider.

“Der er flere, som står frem og siger, at de ikke er så perfekte. Folk gider ikke længere gå rundt og være bange hele tiden. De vil ikke være bange for ikke at være gode nok, smukke nok, slanke nok, sunde nok eller seje nok. Men det er svært at udfordre angsten og blive mere ligeglad.”

“Derfor er der brug for, at fokus på det uperfekte bliver mere udbredt, eftersom dem, flest i Danmark følger, stadig er ‘perfekte’ mennesker. Det skal selvfølgelig være okay at vælge. Men selv om man ikke tror det, kan det selv for voksne mennesker have den konsekvens, at følgerne tror, de altid er sådan. At man skal se så godt ud, have penge og karriere, for at kunne leve et lykkeligt liv.”

Typisk modreaktion

Et af de første steder, hvor der virkelig blev gjort op med perfekthedsidealet, var i HBO-serien ‘Girls’. Her gik serieskaber frem til frontalangreb på perfekthedsdyrkelsen ved selv at træde i karakter som hovedperson i sin egen serie og smide tøjet gang på gang, mens hun spiste chips og dyrkede sex på måder, der nok ikke ville få plads i mere gængse Hollywood-film.

“Lena Dunham var en reaktion imod det idealbillede på moderne kvinder, som ‘Sex and the City’ satte op i begyndelsen af 00’erne. Hun blev generation Y’s svar på det overfladiske,” siger kultursociolog Emilia van Hauen, der dog ikke mener, at tendensen med det uperfekte er så unik:

“Alle generationer har en Dunham, der råber op og siger, at vi må rykke verdens blik på os i en anden retning. Det er det, vi for tiden oplever som modreaktionen på det perfekte. Det interessante ved denne tendens er, at den på en måde modsiger sig selv. For når man slet ikke skal se ud af noget, gør man sig jo netop umage for ikke at gøre det. Det er altså en konstrueret autenticitet, fordi det uperfekte også har en fortælling i sig, og der er bestemt tænkt over det.”

“Uperfekthed er skønhed, galskab er geni, og det er bedre at være helt latterlig end virkelig kedelig.”

– Marilyn Monroe, skuespiller 

Gøre op med det perfekte

Ifølge kultursociologen findes der her en glidebane for den ellers nyttige tendens som idéen om, at vi mennesker skal slappe mere af og hvile i os selv, er. For kan man i virkeligheden også blive så opmærksom på ikke at skulle være perfekt, at det bliver en besættelse, der gør os lade?

“Vi lever i en ekstremt medieret tid, hvor alle hele tiden kan fortælle deres egen historie med billeder, tekst og video. Vi har før været vant til, at andres blikke er på os ude i offentligheden, men vi har altid kunnet lukke døren. Det kan vi bare ikke rigtig længere, og vi skal derfor være ret opmærksomme på, at det at være ambitiøs og stræbsom ikke er det samme som at være perfekt.”

“Perfekt er, at alt skal være på en bestemt måde, mens den stræbsomme type er klar på udvikling og ikke mindst enormt åben over for, at livet er dynamisk,” siger van Hauen og peger på, at vi mennesker netop lever af, at andre reagerer på os:

“Når vi sender noget ud, bliver vi bekræftet. Vi er sociale væsener, og vi er ekstremt afhængige af at vise os selv frem for fællesskabet, så vi kan blive inddraget. Her finder vi hele tiden på nye måder, og lige nu handler det altså for mange om at gøre op med det perfekte.”

Under hård kritik

Imidlertid taler tallene nu et tydeligt sprog, når det gælder danskernes egen vurdering af deres mentale sundhed. Der er sket en stigning i andelen af danskere under 34 år, som selv vurderer, at de har et dårligt mentalt helbred. Det konkluderer Den Nationale Sundhedsprofil fra 2017. Her svarer næsten hver fjerde kvinde mellem 16 og 24 år, at hun har mentale problemer, mens det er tæt på hver femte i aldersgruppen 25 til 34 år, der mener det samme.

“Smukke mennesker er dejlige at kigge på, men hvis det er den eneste side, der bliver vist frem, så er det jo falskt, og så får det én til at få det dårligt med sig selv,” siger Kathrine Gisiger, der dog fornemmer en spirende negativ stemning rettet imod dem, der stiller sig frem og siger, at deres liv er uperfekt.

“De, der dyrker det uperfekte, skal have virkelig meget ros, for de er revolutionære. Uanset hvad man lægger op på de sociale medier, vil det være udvalgt. Og nej, det kan aldrig blive 100 procent autentisk, men det uperfekte er altså et langt bedre ideal end det perfekte. De fleste kan jo godt finde ud af at være grimme og blege, hvor det perfekte omvendt er tæt på umuligt.”

“Og selvfølgelig er det samtidig nemt at kritisere folk, der har turdet stille sig uperfekte frem. Når jeg arbejder med mennesker i Livsstilshuset, handler det ofte om det frie valg. Vi ejer vores egen krop og tid, men i dag er der ikke særlig meget valgfrihed, fordi vi er styret af, hvad andre tænker.”

Uperfekte unge baner vejen

Apropos kritik oplevede det i dag 32-årige kvindeikon Lena Dunham også flere hårde kampagner rettet imod sin person, da hun efter flere år som kvabset hovedrolleindehaver i ‘Girls’ valgte at gå på slankekur. Og hun er ikke alene, fortæller Katrine Gisiger.

“Mange bliver nemlig kritiseret for at have skabt en kultur, hvor man ikke må være perfekt. Der er store kræfter på spil her, for både mode- og slankeindustrien er jo ikke interesseret i et billede af, at man må gøre, hvad man vil.”

“Der kom en undersøgelse for nogle måneder siden, som viste, at hvis folk i USA og Canada stoppede med at købe skønhedsprodukter i en uge, ville landenes økonomi komme i problemer. Men så må man jo bare finde sundere veje for økonomien. Derfor er det også vigtigt, at de yngre generationer er villige til at stå frem og sige, at det uperfekte vil kunne skabe en bedre fremtid.”

“Der er ingen virkelig skønhed uden en smule af det uperfekte.”

– James Salter, forfatter 

Japansk visdom hitter

Lige her kan generationerne med hang til det uperfekte rent faktisk finde inspiration i en mere end 500 år gammel japansk tradition, forklarer kultursociolog Emilia van Hauen:

“Den japanske wabi-sabi-tradition er begyndt at kigge frem igen i dag. Det er en dyrkelse af det uperfekte, der gerne fører til et lettelsens suk. Samtidig er det en særlig teknik, man bruger til at reparere med guldmaling. Det handler om at opdage skønheden i det uperfekte og acceptere ‘liv og død’-cyklussen. Ved at reparere det ødelagte krus i stedet for at få et nyt, viser man rent symbolsk, at livet er dynamisk. Man opgiver, at tingene skal være på en særlig måde, og man giver plads til, at livet er, som det er.”

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto