6 velkomstdrinks til efterårets og julens fester

Efteråret og julen er fuld af fester og hygge med gode venner. Vi giver dig seks tips til de bedste velkomstdrinks – både som cocktails og mocktails.

velkomstdrink til efterår og vinter

Sommeren er over os og forude venter et væld af fester og hyggelige sammenkomster. Uanset om du skal holde studenterfest, barnedåb, sankthans eller bare invitere familie og venner til sommerfestlig hygge, er en sprudlende velkomstdrink den perfekte start på festen.

Hvad kendetegner en velkomstdrink?

En flot og farverig velkomstdrink skyder festen i gang med manér og må gerne være let og frisk. Den består typisk af spiritus og mousserende vin eller hvidvin – og toppes med saft, juice eller sodavand. Der er ikke noget bestemt blandingsforhold at gå efter, da det afhænger af hvilken drink du laver. Her får du tips til fem forskellige drinks, der gør sig godt som feststartere

1.

Æblemargaritas med kanel

En frisk velkomstdrink, der smager af efterår (og også lidt af jul) Du kan sagtens undlade kanel, hvis det bliver lige julet nok. Men det er også hyggeligt.

Det skal du bruge

  • 1 del tequila
  • 4 dele æblecider eller æblejuice
  • ½ del cointreau
  • Lidt limesaft

Pynt

  • Rørsukker og kanel til kanten
  • Stjerneanis
  • Æbleskiver
  • Kanelstænger

Sådan gør du

Kør en lime båd rundt i kanten af glasset og dyp det i en blanding af fin rørsukker og kanel
Hæld alle ingredienser i en shaker sammen med is, og shake. Hæld drinken op i glas og pynt med æbleskive, stjerneanis og en stang kanel.

2.

Velkomstdrink med hvidvin

En hvid sangria er let og forfriskende også når vejret ikke længere føles som Spanien og sommer og så er den fyldt med masser af søde frugter. I denne udgave har vi valgt citron, appelsin, lime og vindruer, men frugten kan i princippet varieres i det uendelige.

Det skal du bruge:

  • 1 flaske hvidvin
  • Skal og saft fra 2 appelsiner
  • Skal og saft fra 1 citron
  • 1 stang kanel
  • 4 dl vand
  • 1 dl sukker
  • 300 gram frosne vindruer
  • 2 lime i skiver
  • 2 appelsiner i skiver
  • 2 citroner i skiver

Sådan gør du:

  1. Kog en sukkerlage af appelsinskal, citronskal, kanel, vand og sukker. Si lagen og afkøl den.
  2. Hæld lagen i en kande sammen med citron- og appelsinsaft. Hæld iskold hvidvin i, og tilsæt frugterne.
3.

Velkomstdrink med gin

En Gin Hass er altid en absolut favoritdrink og opfundet af den fynske bartender Kim Hass.

Det skal du bruge:

  • 4 cl gin
  • 1 dl lemonsodavand
  • 2 cl mangosirup
  • Limebåde til pynt

Sådan gør du:

  1. Bland ingredienser i et glas med is og pynt med friske limebåde.
Tip! Du kan også skifte mangosirup ud med passionsfrugt-sirup
4.

Velkomstdrink med hyldeblomst

Dine gæster vil elske denne milde og friske drink med hyldeblomst, der bare smager af sol og sommer. Den er lækker at starte på, når middagen byder på mere tunge efterårsretter.

Det skal du bruge:

  • 1 del vodka
  • 2 dele hvidvin
  • 4 dele hyldeblomstsaft (ufortyndet)
  • 8 dele danskvand
  • Lime til pynt

Sådan gør du:

  1. Bland alle ingredienser i en kande eller bowle og server den med masser af isterninger og skiver af lime.

 

Tip!
Ønsker du et alkoholfrit alternativ, kan du sagtens forvandle dine cocktails til mocktails. Brug en alkoholfri hvidvin eller spiritus i stedet. Du kan for eksempel få Ginish, der er en alkoholfri udgave af gin.
5.

Velkomstdrink med Aperol

De seneste par år er den italienske drink Aperol Spritz blevet populær herhjemme, og den forfriskende, knaldrøde drik gør sig også godt som velkomstdrink.

Det skal du bruge:

  • 3 dele prosecco
  • 2 dele Aperol
  • 1 del danskvand
  • 1 skive appelsin
  • evt. 1 myntekvist

Sådan gør du:

  1. Fyld masser af isterninger og en appelsinskive i et glas og bland ingredienserne heri. Top med en myntekvist og voila!
6.

Velkomstdrink med Lillet

Lillet var sidste sommers helt store hit og er skabt på vine fra det sydvestlige Frankrig. Den fås både som Blanc og Rosé – her kommer en skøn drink på roséudgaven. Festlig og funky til fest.

Det skal du bruge:

  • 8 cl Lillet Rosé
  • 6 cl Rose Lemonade
  • Citron og rosenblade til pynt

Sådan gør du:

Hæld Lillet og lemonade i et glas med is og pynt med citronskiver og rosenblade.

Artiklen er udgivet første gang 19 juni 2019 og siden opdateret

Lime.dk og magasinet LIME udgives i samarbejde med Netto